Skip to main content
Glaspuster Anne Flohr

HVEM ER JEG?

Det at være glaspuster er ikke kun et håndværk, det er en stor del af min personlighed. For at kunne skabe glas, som jeg gør, skal man have øje for detaljen, have håndelag, have veludviklede sanser og man skal være i stand til at kunne gennemtænke arbejdsprocessen fra A-Z før man går i gang. Alt dette krydrer jeg med min farvesans, min fantasi og min trang til funktionalitet. Det gør mig ikke alene til glaspuster, men også til glasdesigner. Produktet bliver et kvalitetsglas i rustikt og tidløst design, med et strejf af hånden som har lavet genstanden.

Jeg indarbejder både skønhed og holdbarhed i mine produkter, så de kan værdsættes et helt liv.

KIG FORBI

Glaspusteriet Anne Flohr ligger i den lille landsby Lillevorde, på kanten af Lille Vildmose og tæt på Aalborg.

Værksted og forretning er indrettet i en tilbygning til den gamle skole, og her blæser jeg og min assistent glas, som sælges fra forretningen og fra mange andre steder i ind- og udland. Det er et åbent værksted, så du kan følge processerne og få en snak med os. Du er også velkommen til bare at kigge indenfor og indsnuse atmosfæren.

I forbindelse med forskellige arrangementer, polterabends osv. er terrassen åben.