En lille hånd/fod, som du husker…

Engang satte vi børns fødder og hænder ned i gips for senere at kunne mindes, hvor små de engang var.
Nu tilbyder vi her i glaspusteriet at gøre det samme. I glas!

Vil du bevare et minde til glæde for dig selv og dit barn – eller vil du give en meget personlig gave til f.eks. barnedåb eller som barselsgave?
I glaspusteriet skaber vi et minde i glas og ramme. Det er nemt at bestille – hvad enten du vil lave et aftryk af dit eget barns hånd/fod eller give muligheden til andre som gavekort eller som et aftrykskit.

Så nemt er det 

– Du/modtageren får tilsendt “kit”, laver aftrykket, og sender retur til glaspusteriet. Du kan også komme ud med dit barn, og så laver vi et aftryk med det samme.
– Når aftrykket er klart, støber vi det i sand med glas som er 1140 grader varmt.
– Glasset skal afkøles langsomt til næste dag, sættes i ramme, graveres med navn og f.eks. dato eller alder, og så er det klart til afsendelse eller afhentning.

Her nedenfor kan du vælge mellem et afstøbningskit eller afstøbning i værkstedet.

Priserne er på ét aftryk af enten hånd eller fod i rammestørrelse 16×16. Vi laver også større afstøbninger, evt. med hånd+fod, disse er dog til en anden pris. Ring og hør nærmere.